MUSIK OG ORD PÅ ØSTJYSKE HERREGÅRDE 2010

I foråret 2010 slår 11 østjyske slotte og herregårde dørene op for en række enestående arrangementer. Her bydes på musik, fortælling, dans, skuespil og historieformidling med den enkelte herregård som omdrejningspunkt. Dermed bliver Østjyllands mange smukke og velbevarede herregårde udgangspunkt for en ny måde at fortælle kulturhistorie på.

Bag arrangementsrækken står Kulturring Østjylland, der er et samarbejde mellem Kulturministeriet og 6 østjyske kommuner, nemlig Favrskov, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg og Syddjurs. Desuden støttes arrangementerne af Region Midtjylland. Med Herregårdskultur i Østjylland ønsker Kulturring Østjylland at skabe opmærksomhed om de mange herregårde i området og at sætte fokus på en væsentlig og umiddelbart synlig, men alligevel overraskende del af vores kulturarv.

Ideen til Herregårdskultur er opstået på Djursland, hvor der i 2008 og 2009 blev afholdt en række arrangementer under overskriften Herregårdskultur på Djursland. Bag disse arrangementer stod undertegnede arrangører fra DJURS BAROK og Destination Djursland. Vi glæder os over, at Kulturring Østjylland har taget ideen til sig, og at de mange herregårde og en række fremragende kunstnere fra ind- og udland vil hjælpe os med at skabe en usædvanlig kulturbegivenhed i Østjylland; og vi ser frem til at præsentere den for et lydhørt publikum!

God fornøjelse!

Morten Skovmand (DJURS BAROK)
Katrine West (kulturformidler, Destination Djursland)

 

HERREGÅRDskultur

Historisk har herregårdene været en del af rigets forvaltning. Men frem for alt har de været kulturbærende. Danske adelsmænd tog på årelange dannelsesrejser ud i Europa og bragte nye ideer og skikke tilbage til landet. Ved hofferne ude i verden blev de skolet i lærdom, regnskabsførelse og videnskaber, samt i dans, fægtning, kunst, sprog, musikkultur og i at føre sig.

Det var naturligvis ikke alle herregårde, der kunne holde hof. Hvis en herregård bærer betegnelsen slot, er det, fordi den har været beboet af en konge eller dronning, med alt hvad der hørte med til et hof. Men selv om det kun var nogle udvalgte steder, der blev brugt under kongens rejser rundt i landet, kunne herregårdene og adelen tjene kongen som forlænget arm.

Et eksempel er Karen Sehested på Stenalt, som Christian IV i 1631 brugte som opdrager for Leonora Christina, kongens uægte barn med Kirsten Munk. Karen Sehested blev for sin hårdhændethed senere afskediget som hofmesterinde, men fortsatte med at opdrage andres børn. En af dem var Niels Juel, der i 1677 vandt slaget ved Køge bugt, bistået af blandt andre admiral Jens Rodsteen fra Rodsteenseje.

Musik og dans indgik i adelens opdragelse. Spillekortene her er både til at spille kort med og til at spille duetter efter. De stammer fra Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs Bidstrup i 1700-tallet.

Det er ikke helt ligetil at spille musik fra renæssancen, barokken og rokokoen. Datidens komponister skrev kun noderne ned i grove træk og overlod det til de udøvende at udsmykke solostemmerne med forsiringer. Generalbasspilleren tilføjede så ved cembaloet harmonierne og spillede op til solostemmernes improvisationer. De musikere, vi skal høre ved herregårdsarrangementerne, er specialister i datidens praksis og spiller på instrumenter eller kopier af instrumenter fra dengang.

HERREGÅRDSMOSAIK - BYGNINGER - DAGLIGLIV

De østjyske herregårde har alle en lang historie bag sig. I nogle tilfælde er de bygget op af sten hentet fra nedrevne klostre eller andre bygninger - som når Øm Kloster lagde sten til Skanderborg Slot.

Bygningerne selv er undergået forandringer efter tidens mode. På Rosenholm kan man i murværket følge, hvordan man i renæssancen har forsøgt sig med en åben loggia som i Italien - som vist på stregtegningen Det nordiske klima har nok gjort sit til, at loggiaen hurtigt er blevet muret til.

I begyndelsen af 1600-tallet var Rosenholm hjemsted for, hvad man har kaldt Jylllands første universitet. Her underviste Holger Rosenkrantz unge mænd fra flere forskellige samfundslag. Den lærde Holger var en usædvanlig stor begavelse og var overordentlig velorienteret om, hvad der rørte sig rundt omkring i Europa. Det kan derfor ikke undre, at det ikke huede Christian IV at fritage ham for hans tjeneste i rigsrådet.


På herregårdene skal der naturligvis også være rum for fuglene. Fuglehus ved Ulstrup.
 

Trædesten på Bidstrup – så kunne såvel manden som kvinden i huset lettere stige til hest.
 

Eske Brock fra Gammel Estrup var rigsråd og en af Danmarks førende mænd. Når han havde været på druk, markerede han det diskret i sin dagbog med et antal kors, der betegnede rusens styrke. Nogle steder ligner dagbøgerne hele kirkegårde; således 20. juli 1604, hvor en glad aften med Christian IV ledsages af hele 4 kors og ordene Libera nos domine (Gud fri os vel).

Dagen derpå for Bellman, fanget af Sergel i en tuschtegning.

Pasglas var renæssancens mest almindelige drikkeglas. De var forsynet med pasmærker, ofte i form af vandrette glastværbånd.
Man lod glasset gå rundt og drak til pas. Der var også dem, der ved at lurepasse holdt hovedet koldt for at opnå en god handel.

Da voldgraven under Vinterstuen på Rosenholm i 1960’erne rensedes op, fandt man en større ansamling af glasskår af pasglas. Det er ikke svært at høre for sig, hvordan man har udråbt et leve og derefter smidt glassene ud gennem vinduerne, som det dengang var skik.

Gennem det tomme ølkrus i et vindue på Bidstrup er der et fint kig til vandet udenfor.