Musik & ord på østjyske herregårde 2011

Kulturring Østjylland er glad for også i 2011 at kunne byde indenfor til Herregårdskultur i Østjylland. I forårets løb vil seks østjyske herregårde slå dørene op for en række enestående arrangementer, der med udgangspunkt i den enkelte herregård fortæller kulturhistorie på en helt ny måde. Her præsenteres levende musik, fortælling, dans, skuespil og historieformidling i historiske omgivelser, så publikum kan opleve de unikke kulturmiljøer indefra – og komme klogere ud derfra.

Kulturring Østjylland er et samarbejde mellem Kulturministeriet og seks østjyske kommuner, nemlig Favrskov, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg og Syddjurs. Med Herregårdskultur i Østjylland ønsker Kulturring Østjylland at skabe opmærksomhed om de mange herregårde i området og at sætte fokus på en væsentlig og umiddelbart synlig, men alligevel overraskende del af vores kulturarv.

Kulturring Østjylland viderefører med Herregårdskultur i Østjylland 2011 tidligere Herregårdskultur-arrangementsrækker i Østjylland og på Djursland. Arrangementsrækken er tilrettelagt i samarbejde med Morten Skovmand fra DJURS BAROK og Destination Djurslands kulturformidler Katrine West.

Kulturring Østjylland glæder sig over, at de mange herregårde og en række fremragende kunstnere fra ind- og udland vil være med til at skabe en usædvanlig kulturbegivenhed i Østjylland - og ser frem til at præsentere den for et lydhørt publikum!

God fornøjelse!

Herregårdskultur
forunderlige forbindelser

Sæsonens første herregårdshistorie fortælles på Kalø Jagtslot og handler om jagt, jagtmusik og løvejagt i Afrika. En helt anden historie om jagt og løver er den, der i 1721 gjorde ende på Rantzauernes æra på Løvenholm. Christian Ditlev Rantzau, der på det tidspunkt besad grevskabet, blev skudt under en sneppejagt, og fem år senere blev hans yngre bror dømt for mordet. Dermed overgik godset til Kronen. Rantzauerne bar en løve i deres våben – deraf godsets navn. I Clausholms fine gobeliner med jagtscener kan man finde flere jagthistorier. Og Blicher, som havde sin gang på Rodsteenseje, var en ivrig jæger.

Som løven indgik i Rantzauernes våben, indgik enhjørningen i Rosenkrantzernes. Det var en Rosenkrantz, der byggede det nuværende Sophiendal, og enhjørningen findes sjovt nok også på det oprindelige omslag til partituret til den opera, vi skal høre uddrag af på dette sted. Enhjørningehorn blev af oldgranskeren Ole Worm afsløret som fup og fidus. Ole Worm spiller også en rolle i Løvenholms historie, idet den første registrering af den meget velbevarede runesten Gjesingholmstenen skete på hans foranledning.

Ved restaurering af det historiske orgel i Clausholms kapel i 1964 fandt man en række kompositioner fra den tidlige barok og renæssance, bogstavelig talt pakket ind i orglet - nemlig brugt som fyld i trædebælgen. På Clausholm fortælles derfor - i dans og musik - historien om disse og andre kompositioner, hvor verdslige melodier genbruges i kirkemusikken. Den store salmedigter Thomas Kingo var en mester i dette. I Frank Jægers novelle Kidholm, som vi skal høre på Samsø, optræder Kingo i en grotesk drøm, som bliver årsag til, at han siden må lægge navn til en stor, sort hund.

Clausholms bygherre, Reventlow, ejede flere andre godser, deriblandt Kalø... Og sådan kunne man blive ved. Herregårdenes små og store historier fletter sig ind i hinanden og danner uventede mønstre. Med Herregårdskultur i Østjylland 2011 afdækkes nogle af dem.