|
BIDSTRUP
BAROKDANS - BAROKMUSIK
Bidstrupvej 1, 8870 Langå
LØRDAG 8. MAJ KL. 15
Bidstrup kan
som mange andre herregårde føre sin historie tilbage til
middelalderen. Ifølge en indskrift på hovedbygningen blev
den første bygning på stedet opført i 1220 af biskop
Absalons bror Steen Hvide. En anden indskrift – fra 1698 –
fortæller, at Johan Rantzau fjernede ruinerne af de
tidligere bygninger og lagde nye fundamenter. Dette er dog
kun delvist rigtigt. Det nuværende Bidstrup hviler nemlig på
fundamenterne af en renæssancebygning fra sidste halvdel af
1500-tallet. En del af den nuværende hovedbygning blev til
på Johan Rantzaus tid.
Det
ualmindelig helstøbte og harmoniske gårdanlæg, man kan se i
dag, skyldes dog i alt væsentligt etatsråd Gerhardt de
Lichtenberg, der i 1749 købte Bidstrup og ombyggede det, med
Nicolaus Hinrich Rieman som bygmester. Nyt og helt
usædvanligt var symmetrien og den nære forbindelse mellem
herremandens ophøjede bolig og arbejdslivet på gården.
Byggestilen kaldes barok-rokoko eller jysk barok.
Karakteristisk er barok-symmetrien udvendig og
rokoko-udsmykningen indvendig. Kendetegnende er også de
svungne gavle, de små ovale okseøjevinduer og buerne over
dørene.
Karen Rosenkrantz de Lichtenberg skrev omhyggeligt dagbog om
dagliglivet på Bidstrup i 1700-tallet. Her fortæller hun om
baller og noterer omhyggeligt både sejre og tab i kortspil.
Hun ejede et smukt sæt spillekort, som nok har været brugt
til kortspil, men som også kunne bruges til at spille
duetter efter. Her på klør ti ses noden til andenstemmen til
en menuet for fløjte eller violin, mens førstestemmerne har
været at finde på ruder og hjerter.
PROGRAM
Godsejer Geert Honnens de Lichtenberg giver en introduktion
til Bidstrup
Maleren Morten Skovmand fortæller om barokkens danse og
scenografi
Der opføres musik og danseoptrin fra Die Triumphirende Liebe
- balletmusik fra et bryllup i Celle 1653 -
samt fra værker af William Brade og Dietrich Becker
Danseoptrinene udføres af den svenske barokdanser Kaj
Sylegård,
og musikken spilles af Annette Friisholm,
blokfløjte, og Birgit Juhl, cembalo
Leonora Christina fortæller, at da hun som barn fik smæk af
sin opdrager på Stenalt kunne hun i fire uger ikke danse
eller gaa vel. Det er betegnende, at hun nævner dansen som
det første. For adelen var det nemlig en del af den
almindelige opdragelse, at man skulle lære at danse og i det
hele taget at føre sig. Dansen var en del af dagligdagen. Om
Dronning Elisabeth I af England ved vi, at hun som 56-årig
hver dag dansede 6-7 gaillarder som morgengymnastik.
Masken, som den svenske barokdanser Kaj Sylegård bruger i
sine dansede karikaturer, var en del af barokkens og
rokokoens maskerade-kultur og har givet navn til
forestillingsformen maske, som er en slags forløber for
operaen. Her ses en maske fra Bidstrup.
Kaj Sylegård
opfører barokdanse, som karikerer figurer fra hoffets og
gudernes verden: hofmanden, pralhalsen, lasternes dæmon,
Merkur og den glade Cupido. De danse, han præsenterer os
for, møder vi nu mest som satsbetegnelser i musikken:
sarabande, gaillarde, courante, gigue, menuet og chaconne;
men disse betegnelser har altså oprindelig været navne på
danse.
Billetpris 200 kr.
Se også
www.bidstrupgods.dk
|
 |
