|
Clausholmvej
308, Voldum, 8370 Hadsten
søndag 22. maj kl. 15
Clausholm Slot og Park er et af Danmarks
ældste og mest helstøbte barokanlæg. Stedets historie rækker
som så mange andre herregårdes tilbage til middelalderen;
men de nuværende bygninger er fra 1690’erne. Bygherren var
storkansleren Conrad Reventlow, hvis datter Anna Sophie man
mere end nogen anden forbinder med Clausholm. Hun blev i
1712 bortført af Frederik IV, der ægtede hende til venstre
hånd og senere gjorde hende til dronning. Efter kongens død
i 1730 forvistes hun til Clausholm, hvor hun blandt andet
udstyrede kapellet.
Orglet i
Clausholms kapel er af usædvanlig høj kvalitet. Det er
formentlig opstillet samtidig med slottets fuldførelse i
1699, men er muligvis en restaurering af et tidligere
instrument fra 1625, altså fra Christian IVs tid. Man smed
ikke væk på den tid, materialer var dyre, arbejdskraft
billig, og på flere måder er der genbrug i orglet. I bælgen
er der fundet en del nodemanuskripter. Det er musik fra det
tidlige 1600-tal. Den var gået af brug, da orglet blev
bygget, men noderne har stadig kunnet benyttes som
tættemateriale i bælg og vindlade.
Program
Hofjægermester Kim A. Berner giver en introduktion til
Clausholm Slot
Ingelore Schubert, orgel, spiller kirkemusik med genbrug af
verdslige melodier
på Clausholm Kapels historiske orgel
Ingelore Schubert, cembalo,
Hans-Georg Kramer, viola da gamba
- begge fra barokensemblet Marais Consort, Hamburg
- Annette Friisholm, blokfløjter, og den svenske barokdanser
Kaj Sylegård
opfører delvis samme musik - med dans og fortælling - i
verdslig version i Kongesalen
Barokkens store salmedigter Thomas Kingo udgav i 1674 og
1681 henholdsvis Aandelige Siunge-Koors første Part
og anden Part. Kingo skrev sine salmer på kendte
verdslige melodier, fortrinsvis fra tysk og fransk vise- og
dansemusik. Hans begrundelse var, at kan det behage folk at
høre en god melodi med en syndig tekst, hvor meget mere vil
det da ikke behage at høre samme melodi til en religiøs
tekst. Dertil kom, at det var langt lettere for menighederne
at synge med, når de kendte melodierne i forvejen.
I
virkeligheden er det altså skjulte danse, som efter at være
blevet spillet på orgel og sunget i Clausholms kapel bliver
danset i Kongesalen på slottets førstesal. Reventlow boede
selv i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til
kongeligt besøg. Derfor er førstesalen finest, med højere
til loftet end de nedre gemakker.
Kaj
Sylegård udfører barokdansene, som vi nu om dage mest møder
som sats-betegnelser i musikken: gavotte, menuet, sarabande,
gaillarde.
Billetpris 250 kr.
Se også
www.clausholm.dk
www.maraisconsort.de
|
 |
