|
Når Kalø
Gods ikke har en for alvor herskabelig hovedbygning, skyldes
det, at godset igennem flere århundreder har haft ejere, som
også var i besiddelse af andre og mere betydningsfulde
godser. Således den holstenske familie Jenisch, der ejede
Kalø Hovedgård fra 1824. Familien boede ikke på godset til
daglig, men kunne godt lide at opholde sig der i ferier og i
jagtsæsonen. For at undgå, at godsinspektøren og hans
familie ved disse lejligheder måtte rykke ud af
hovedbygningen, fik man i 1898-1899 bygget Kalø Jagtslot.
Arkitekten
var Hack Kampmann, født i Ebeltoft 1856, men på tidspunktet
for jagtslottets opførelse allerede berømt langt uden for
sin hjemegn. Han arbejdede tæt sammen med kunstneren Karl
Hansen Reistrup om vægmalerier, træskærerarbejder og anden
udsmykning. I trapperummets to etager indgår skovens og
markens dyr og et par imponerende jagthunde i et univers af
nordisk mytologi, hvor asken Yggdrasil slynger sine grene om
dyrene og indkapsler dem i skønvirketidens ornamentik. I
spisesalen har jagtselskabet bænket langs væggen kunnet nyde
den storladne udsigt, og Reistrup har hjulpet dem, der sad
med ryggen til, ved at gentage udsigten som maleri på
væggen. Her vandrer rådyrene på sneklædte marker i et
landskab, hvor man ser Kalø Slotsruin og vigen i det fjerne.
Program
Historikeren, tidligere borgmester Vilfred
Friborg Hansen giver en introduktion til Kalø Jagtslot
Inger Marie Madsen læser op af Karen Blixens
Den afrikanske Farm
Renate Hildebrand, oboer, Annette
Friisholm, blokfløjter, og Lars Colding Wolf, cembalo,
spiller jagtmusik - blandt andet Georg Philipp Telemanns
sonate for jagtobo, blokfløjte og
basso continuo - samt andre værker for barokobo, blokfløjte
og continuo
Inger Marie Madsen har arbejdet som
historiefortæller i mange år og er meget optaget af Karen
Blixens forfatterskab.
Karen
Blixen ville sikkert med glæde have deltaget i jagterne på
Kalø, hvis hun var blevet indbudt. Men selv om et gods som
Frijsenborg i 1880’erne begyndte lejlighedsvis at invitere
kvinder - heriblandt flere af Karen Blixens slægtninge på
Katholm - til visse typer af jagt, var den almindelige
holdning langt op i det 20. århundrede den, som Karen
Blixens far Wilhelm Dinesen i 1889 giver udtryk for i
Boganis Jagtbreve: ”Geværet klæder ikke det smukke Kjøn
bedre end Hæklenaalen os Andre.” I sin Afrika-tid
blev Karen Blixen ikke desto mindre en ivrig jæger. I Den
afrikanske Farm beskriver hun, hvordan hun gik på
løvejagt med sin ven storvildtjægeren Denys Finch Hatton.
Jagtmusik
er oftest skrevet for signalhorn, som kan høres vidt
omkring. I Telemanns sonate - beregnet til indendørs brug -
optræder som i de fleste barokværker fuga-formen. Fuga
betyder flugt og er en form, hvor stemmerne i varianter af
samme tema jagter hinanden.
Billetpris 250 kr.
Se også
www.ingermarie.dk
|
 |
